”Beat The Meetles-Dansk Beatles Tribute I verdensklasse”


Siden The Fab Four udgav deres første single i 1962 har beatlemania ændret hele verdens syn på populærmusik. Der er blevet sagt, skrevet, proklameret og polemiseret uendeligt meget om deres musik, og det er heller ikke tilfældigt, at der er opstået et hav af coverbands i kølvandet på det populære Liverpool band. Drevet af en dyb kærlighed til musikken - og en udtalt hang til perfektion - har et nyere dansk tributeband vist sig på den internationale scene.
Beatles 2. Plade With The Beatles var reelt den første, de udsendte i USA - hvorfor den på den anden side af dammen blev betitlet Meet The Beatles. Da Beatlerne selv holdt af ordmanipulation, har de rutinerede musikere bag projektet passende valgt navnet Beat The Meetles til deres musikalske hjertebarn.
Genskaber lydbilledet til mindste detalje
Den grundlæggende filosofi er at opføre numrene nøjagtigt magen til originalerne, hvilket ikke umiddelbart er en nem opgave, men Beat The Meetles lever op til ambitionerne! I almindelighed fordi alle fire bandmedlemmer er professionelle og musikalsk kompetente til at løfte opgaven. Og i særdeleshed fordi de formår at genskabe lydbilledet ned til mindste detalje, i og med de alle benytter instrumenter og udstyr, der er nøjagtigt magen til originalernes.
Således lægger bandet også stor vægt på at genskabe Beatles` sagnomspundne live-energi. En koncert med Beat The Meetles i 2019 er sammensat af kataloget fra perioden 1962-1965; det materiale, som The Beatles selv nåede at spille live, inden de holdt op med at turnere.
Resultatet er, ifølge både publikum og anmeldere, det tætteste, man kan komme på en rigtig Beatles-koncert her i det nye årtusinde.
Beat The Meetles har siden midten af 90’erne og frem til i dag været et Danmarks mest spillende Beatles-band med op til 50 koncerter årligt i både ind- og udland. Bl.a. England hvor gruppen flere gange har gæstet den årlige Beatles Convention i Liverpool.
Bandet er også aktive i andre musikalske sammenhænge bla. John Lennon, Michael ”Lennon” Stanley er aktiv i det danske Polyfeen og udsender egne plader i navnet Vox & Sermo, Søren ”Harrison” Koch har ud over at spille i Tim Christensens band og det engelske Zombies, spillet med andre navne som f.eks. Michael Falch. Flemming ”Ringo” Olsen er aktiv med Hardinger band. Stanley & Koch har derudover holdt Beatles-samarbejdet ved lige med koncentrerede skolekoncert-turneer på danske folkeskoler. Under navnet Beatlemania – Beatles på skolebænken, har bandet spillet på mere end 300 danske folkeskoler og er om noget dansk Beatles band, ansvarlig for at kendskabet til Beatles ikke blot forbliver hos aldersgruppen +50.
Ind imellem er der også blevet tid til nogle specielle Beatles-tema-koncerter som også har gjort Beat The Meetles til Beatles-eksperternes favorit tribute-band. Der kan nævnes ”1963”-
temakoncerter i samarbejde med Beatles-ekspert Per Wium, genopførelse af KB Hallen koncerten fra 1964, Shea Stadium koncerten, 1965. Så glæd jer til den næste Beat The Meetles koncert.
Beat The Meetles består af:
Michael Stanley: Vocal, guitar, keys
Søren Koch: Vocal, guitar, keys, bas
Magnus von Bülow: Vocal, bas, keys, guitar
Flemming Olsen: Trommer, vocal
Kontakt:
Michael Stanley – tlf. 21 16 41 40
Mail: beatthemeetles@hotmail.com
www.beatthemeetles.dk
Beat The Meetles facebook
Beat The Meetles YouTube